Vi bookede et værelse med havoversigt, hvilket vi ikke fik ved tjek-in. Vi ville naturligvis ikke godtage et værelse uden havoversigt, idet vi havde betalt for dette - men hotellet kunne ikke flytte os, idet der ikke var et ledigt værelse med den bestilte havoversigt. Vi var selvfølgelig fastholdende i vores ønske om et værelse med havoversigt, hvilket i sidste ende godt kunne lade sig gøre, men først efter et døgn, som vi ikke kunne andet end at acceptere.
Vi fik en lækker 2-værelses lejlighed, dog kunne vi ikke bruge vores balkon overhovedet på grund af mange måger og dermed mange fugleklatter, og vi kunne derfor heller ikke tørre vores håndklæder/badetøj på balkonen på grund af fugleklatterne.
Morgenmad i den bedre ende, dog det samme hver dag.
Stranden rigtig fin med tilgængelige liggestole, vandet dog ikke så rart grundet sten og meget tang.
Området ligger 30 minutters gang uden for selve Golden Sands centrum.
Vi havde et okay ophold på hotellet, men vil ikke booke dette hotel igen, hvis vi rejser tilbage til Golden Sands igen.